10 August 2011

En meget varm og tåget dag

tekst
En vejrballon bliver sendt op for at tjekke sigtbarheden.

Som vi så ofte oplever det, skifter vejret når vi står over for en ny flyveperiode. Efter lang tid med blå himmel, lukkede himlen helt til lige præcis på den første planlagte flyvedag.

Den tætte tåge gør det meget besværligt at udjævne landingsbanen med det 10cm tykke nyfaldne snedække, og de høje temperaturer og den dårlige sigtbarhed tvang os til at aflyse den planlagte flyvning i dag.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Nedpakket to weatherports
2. Pakket UAV udstyr på paller
3. Forseglet Domen
4. Gjort laboratoriehallen klar til vinterperioden
5. Pakket kasser i borehallen

Vejret: Overskyet, temp. -5°C til -3°C, vind 2 – 8 m/s fra SV drejende til NV.

Fl, Dorthe Dahl-Jensen


Solen titter frem gennem tågen mens landingsbanen bliver gjort klar.


Vejrballonen stiger op i skydækket.

 
← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→