No go i varmt vejr!
Venter i solen
Vores VIP'ere har overnattet på NEEM. Efter morgenmaden lykkedes første forsøg på take-off ikke. Temperaturerne nåede en ny varmerekord på -0,9 grader °C og den varme sne er blød og det er derfor ikke muligt for flyet at opnå tilstrækkelig hastighed på vores landingsbane til take-off. Det blev besluttet at udskyde afrejsen til efter midnat, da
temperaturerne her er koldest og tågen på det tidspunkt endnu ikke er dukket op.
Dagen blev brugt til dialog mellem de besøgende og forskere samt udendørs aktiviteter i det dejlige varme vejr. Vores gæster lavede en fantastisk isbar ved siden af hovedbygningen. Besætningen fra Skier 51 var blandt vores gæster og vi nød til fulde deres selskab og gode
ånd. Tak til alle fra Skier 51 for at håndtere denne meget vanskelige situation på en så kompetent måde. Og en stor tak til Cyril som fortsætter med at producere måltider til 45!
Hvad vi har lavet idag:
1. Skier 51 og vores fornemme gæster er på besøg
2. Klargjort landingsbanen
3. Målt vanddamp
4. Åbnet til borehallen
5. Installeret GPS-enhed på GLISN systemet
6. Diskuteret forskellige muligheder for take off
Vejret: let overskyet, Temp. -7 °C til -1 °C , vind fra 0 til 6 knob fra SV til V
FL, Dorthe Dahl-Jensen
Varmt vejr - no go
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |