1 July 2011

En forrygende dag med mange successer

tekst
Christopher sænker kameraet for at se parallel boringen skride frem.


Endelig blev borehul 2011 S2 færdigt, med en vinkel på 3-4 grader, så nu er det muligt at foretage en parallel testboring.

Også kameraet til det store borehul var klar til at blive sænket ned i hullet. Ideen med parallel boringen er, at blive i stand til at bore en parallel iskerne ved en vilkårlig dybde.

For at kunne bore en parallel iskerne, skal boret kunne ”bide” sig ind i siden af hullet, og på den måde bore en ny parallel kerne. Vi startede om morgenen, og før aftensmaden var vi i stand til at bore sidelæns.

Om aftenen monterede vi kameraet til boret i det dybe borehul, og sænkede det ned til bunden af det 2537m dybe hul, som er fyldt med borevæske. Her fik vi et meget klart billede af, hvordan bunden af borehullet ser ud. (Se videooptagelsen under Ad. 8).

Hvad vi har lavet i dag:
1.  Parallel boring i 2011 S2 borehullet
2.  Foretaget observationer af parallel boringen ved hjælp af kamera 
3.  Målt temperature I 2009 S1 borehullet
4.  CFA teamet har boret iskerne 5 af de 12m dybe håndborede firn iskerner
5.  CFA teamet har målt iskerne 3 af de 12m dybe firn iskerner
6.  Rejst tårnet, hvor der skal foretages vanddamps målinger (se foto i morgen)
7.  Zig-zag’et landingsbanen med bjælkehøvlen og præpareret forpladsen på
  landingsbanen
8.  Det dybe borehul er blevet monitoreret med et nyt kamerasystem
9.  3 snescootere har fået motorskade og er blevet taget ud af brug. De skal enten
    repareres eller erstates

Ad.1
Den planlagte parallelle testboring blev foretaget med succes ved hjælp af standard 0 126 skærene. Vi anvendte boret i 2011 S1 hullet, og startede deviationen i en dybde af 110m. Borehullets hældning på 3-4 grader medførte en sideværts kraft på borehovedet på lidt mere end 20N, som viste sig at være nok til at tvinge boret nedad. På den måde var det kun nødvendigt at foretage 8 boringer, før vi havde et nyt parallet og selvstændingt borehul. Den fulde deviation blev foretaget over en længde på 10m.
Borer, Steffen Bo Hansen

Ad. 8
En 20 sek. video optagelse fra kameraet der bliver sænket ned i det 2537m dybe borehul, er blevet sendt ud af lejren.
NYT! Se videooptagelsen her. (downloades til din computer).

Vejret: Blå himmel, temp. på -5 °C  til -15°C , vind 2-5 m/s fra S og SØ.

Fl, Dorte Dahl-Jensen

 


Foto fra en dybde af 112.8m i 2011 S2 borehullet. Der ses helt tydeligt en hylde, hvilket fortæller os, at boret er begyndt at bevæge sig bort fra det oprindelige borehul.


Foto fra bunden af det 2537m dybe NEEM borehul.


Den første parallelt borede iskerne. Iskernen tager langsomt form efterhånden som boret gnaver sig gennem siden af det oprindelige borehul.


← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→