Boringen af NEEM 2011 Shallowkerne 1 (S1) afsluttet
Fejring af 400 m dybde for S1 kernen foran saunateltet
Af logistiske årsager afsluttedes boringen af S1 shallowkeren i saunateltet denne nat kl 23 i en dybde af 411.83 m hvilket svarer til en alder lige før år 79 e.v.t. TAK OG TILLYKKE til alle borerne, der har deltaget i denne boring, som viste sig noget vanskeligere at gennemføre end først antaget: under firn-til-is transitionen begyndte kernen at blive ubehageligt svær at knække. På et tidspunkt brændte motoren på spillet af og hele kablet måtte trækkes af kabeltromlen ud i sneen for at skifte til en reservemotor. Denne øvelse blev gentaget da også reservemotoren brændte af og der blev brug for de kreative evner for at montere en anden type motor som venligst blev stillet til rådighed af vores tyske kolleger. Så omkring 275 m dybde begyndte kernekvaliteten pludseligt at aftage kraftigt med et næsten periodisk mønster af interne brud og knæk i kernen. Efter en hel del fejlsøgning blev det noget overraskende klart at hovedårsagen til bruddene var den lave væskestand I hullet. Efter at der blev fyldt mere borevæske i hullet i en boredybde af omkring 292 m steg kernekvaliteten øjeblikkeligt og den har i store træk været god siden da. Så var der en kort periode med temperaturer i boreteltet tæt på smeltepunktet hvor boringen måtte standses midlertidigt. Endelig blev den del af boret som holder indeholder iskernen tabt i borehullet et par gange. I et enkelt tilfælde var det ikke trivielt at hente den op igen og den blev stående på hullets bund i skræmmende 12 timer indtil det lykkedes at fiske den op. Ved en kombination af hårdt arbejde og høj moral lykkedes det borerne at få løst alle disse problemer. Boret er sikkert tilbage på overfladen og den dybeste del af iskernen er nu ved at blive behandlet i sciencetrenchen inden den kan udskibes til DRI (Reno, USA, Joe McConnell) til kontinuert måling af aerosoler og sporstoffer og til LGGE (Grenoble, Frankrig, Jérôme Chappellaz) til detaljerede målinger af CO i isen.
Hvad vi har lavet idag:
1. NEEM S1 endelig boredybde 411.83 m
2. CFA of brittle zone: bag 1381 – 1546 (759.00 - 850.30) 15.4 m målt. 17%
3. NEEM S1 ice core processing: bag 624 – 691 (342.65 - 380.05 m)
4. Fortsatte AWI radar målingerne. Genmåling af sektioner med datatab
5. Arbejdet på at forbinde det nye AWI bor med DK 1000m spillet
6. Inspiceret skiway. Den er i øjeblikket i god stand til næste uges flyvninger
Ad. 2: Kernekvaliteten bliver værre og værre og fra tid til anden må hele sektioner af 1.10 m prøve springens over når de ikke indeholder nogle ubrudte stykker. Idag bød CFA temperatur-stabiliteringssystemet på nogle problemer for dagsholdet.
Ad. 3: I sciencetrenchen blev der sat rekord i dag med pakning af 37.4 m is!
Vejret: For det meste overskyet, nogle snebyger, og lidt snefygning. Temperatur -7 °C til -12 °C, vind 4-8 m/s fra S.
FL, Anders Svensson
Hele boreholdet venter på at 400m kernen skal komme op: Christopher, Darcy, Andrew, Sune, Steff, Bo, and Li
Bo, Yoshi, Antje, og Catherine markerer plasticposer til pakning af S2 iskernen.
CFA natteholdet smelter deres vej gennem den hurtigt aftagende andel af ubrudt prøve I brittle-zone
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |