En dag med mange forskellige opgaver
Efter omkring 25 års tro tjeneste måtte motoren på Schweitzersaven i sciencetrenchen smide håndklædet i ringen. Ved fælles hjælp lykkedes det at få den repareret.
Boringen går godt med omkring 17 m kerne af god kvalitet produceret I dag. Folkene i science trenchen behandlede ikke iskerner, men hjalp til med boring, dokumentation af kokkens fryser og ferskvarelager, samt radarmålinger. I CFA aftager kvaliteten af prøverne, de kontinuerte målinger af gas og isotoper er blevet afbrudt, og nedpaking af instrumenter i GIL er påbegyndt. Vejret er perfekt til udendørs arbejde og flyvninger. Nu kan vi bare håbe at det også er tilfældet om en uges tid hvor der er planlagt en del flyvninger til NEEM.
Hvad vi har lavet idag:
1. NEEM S1 boredybde 349.69 m
2. CFA af brittle zone: bag 1187 – 1248 (652.30 - 686.40 m) 22.5 m målt. 66 %
3. Dokumentation af kokkens fryser og ferskvarelager
4. Fortsatte AWI radar målingerne. 15 ud af 22 linier er målt
5. Started nedpakning af GIL
6. Arbejdet på nye AWI bor
7. Olieskift på hovedgenratoren
8. Sikring af adgangsforhold til Main Dome
9. Repareret Schweitzersaven i sciencetrenchen
Vejret: Endnu en flot dag med blå himmel. Temperaturer -7 °C til -17 °C, vind 2 - 5 m/s fra SSE.
FL, Anders Svensson
Olieskift på hovedgeneratoren: Et vigtigt og stille øjebliks vedligeholdelsesarbejde.
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |