Vi har fly igen imorgen og vi har travlt med forberedelserne.
Blowingsnow: Trevor betjener her sneblæseren for at fjerne sne fra siderne på den halvt begravede lagergarage.
Stemningen i lejren er helt særlig. De nyankomne er ved at finde fodfæste i lejren, mens en anden gruppe er ved at foreberede sig på af rejse. Ligesom aftenen for to dage siden, blev folk længe oppe i aften med snak og anden hygge i hovedbygningen. Nogle gik en tur på sneen i det fine vejr for en sidste gang at opleve Indlandsisens udsigt og lyde: Den blå himmel, den flade hvide overflade og vindens lyd. Ved denne første større udskiftning af personale kan vi sige, at alle planlagte aktiviteter er godt igang. Da denne feltleder takker af for denne gang imorgen, vil jeg benytte lejligheden til at takke alle NEEMere for godt selskab og godt arbejde og udtrykke ønsket om at dette vil fortsætte resten af feltsæsonen.
Hvad vi har lavet idag:
1. Boring. Arbejdede med borehovedet. Foretog en forsøgsboring. Iskerneproblemet er endnu ikke løst.
2. Udførte det hollandske borehulsforsøg, og pakkede udstyret sammen.
3. Opskæring og behandling af NEEM S1 2011, bags 254 – 307 (139,15 m – 168,85 m)
4. Måling med CFA udstyret. Målte 24,2m. Dybde: 2516,25 m.
5. Pakkede udstyr til studier af isens fysiske egenskaber sammen.
6. Samlede gods til afsendelse og byggede paller.
7. Præparerede landingsbanen med dozerblad og fræser, og fræsede en ekstra gang.
Borernes rapport: Vi arbejder på problemet. Vi overvejer nogle nye justeringer.
Vejret: Klart hele dagen. Temperaturer -5 °C
til -11 °C
, 5 - 6 m/s vind fra SSØ. Sigtbarhed ubegrænset.
FL, J.P.Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |