Vi havde en vellykket flyvning idag!
Ping-pong. Et billede fra da solen stadig skinnede. Frank spiller bordtennis på sneen
Dagen begyndte fin og smuk så vi anmodede om fly. Da flyet fløj over lejren, kom tågen rullende ind fra syd. Det landede netop 2 minutter før lejren blev indhyllet i tåge. Vi kunne næsten ikke tro på vort held! Flyet lettede, da tågen var ved at lette, og derefter kom et tykt skylag og dækkede hele himlen. Det blev meget varmt: -3,7 °C
(rekord i år) og små vandpytter dannede sig i teltene. Blev blev ikke køligt om aftenen, så borerne stoppede boringen for at beskytte iskernerne. Næsten en trediedel af lejrbesætningen blev udskiftet idag, og da det planlagte fly på mandag,hvor også en trediedel vil blive udskiftet er rykket frem til lørdag, forandres lejrlivet meget på blot 48 timer.
Hvad vi har lavet idag:
1. Boring. Dybde 278 m.
2. Pakkede ankommet gods ud og sorterede det.
3. Introducerede 6 nye medlemmer til lejren.
4. Måling med CFA udstyret. Målte 13,2m. Dybde: 2492,05 m.
5. Fjernede bølger ved sydenden af landingsbanen med Pistenbully.
6. Satte det hollandske borehulseksperiment op.
7. Modtog Skier 41 (91). Seks personer ankom og otte forlod lejren. Og vi
sendte 5000 kg gods bort.
Borernes rapport: Kernekvaliteten gik væsentligt ned idag. Kernerne havde
en type brud som kunne skyldes enten varmen i garagen eller et mekanisk
problem. Boringen blev alligevel stoppet om aftenen da det blev for varmt
i teltet. I morgen vil Darcy gennemgå borehovedet og skærene.
Ad.7: Håndteringen af flyet gik virkeligt godt og flyet forlod lejren med en fuld last af gods og iskerner og prøver. NEEM landingsbanen blev ovenikøbet opgraderet til at modtage mere last. Flyet kom desuden til tiden!
Vejret: Klart om morgenen, senere overskyet og tåge. Temperaturer -3,7 °C til -17 °C,
5 - 2 m/s vind fra S. Sigtbarhed ubegrænset om formiddagen, 300 m i tåge.
FL, J.P.Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |