23 May 2011

Vi modtager det andet fly

tekst
NEEM lejren set fra landingsbanen. De fem røde mærker viser halvvejen på landingsbanen.

Et drama udspiller sig om lufttrafikken i Grønland. Selvom vejret var fint til flyvning til NEEM, fulgte alle i lejren spændt med i nyhederne on vulkanudbruddet i Grimsvötn i Island.

Mens dele af Island og det sydlige Grønland lukkede for flytrafik, modtog vi dog vort fly til tiden, og i en perfekt rotation nåede flyet kun at tilbringe 28 minutter ved NEEM.

Nu har vi alt til de næste tre uger. Som sædvanlig var der voldsom aktivitet mens folk pakkede udstyr, reservedele og proviant ud.

I analysehallen går tingene fint fremad, og borerne har nu lært sig at håndtere boret. Faktisk opfører boret sig så godt, at vi om aftenen besluttede at gå over til boring i to skiftehold i morgen.

Hvad vi har lavet i dag:

1. Modtog Skier 11. Fire nye NEEM’ere ankom, og to forlod os.
2. Pakkede gods ud, og sorterede det.
3. Optrænede nye borere og iskerne opmålere.
4. Bugserede det amerikanske spils borehulsmåling.
5. Monterede udstyr i CFA laboratoriet (hurtig I.C) og i gas- og isotoplaboratoriet.
6. Inspektion og fræsning af landingsbanen.
7. Borede til en dybde på 40,05m.

Vejret: Om formiddagen klart, senere overskyet med lette snebyger.
Temperaturer -13 °C  til -25 °C , 2-4 m/s vind fra Ø, senere N. Sigtbarhed til horisonten om formiddagen, senere 500 m under snebygerne.

FL, J.P.Steffensen

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→