Feltsæson 2010 – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2010 > Feltsæson 2010

19 April 2010

Feltsæson 2010

Lufttrafikken i det meste af Nordeuropa er afbrudt på grund af udbruddet i Ejyafjalla Jökull. Udbruddet har indtil nu ikke haft nogen påvirkning af NEEM projektet – indtil i dag.

I dag kunne Lars Berg Larsen og Lone Holm Hansen ikke komme til Kangerlussuaq p.g.a. aflyste fly. Derfor et NEEMs kontor i Kangerlussuaq ikke åbnet. Vi vil dog fra idag åbne et virtuelt kontor. Lars og Lone vil fra nu af holde øje med e-mails på neem-fom@gfy.ku.dk og vi vil fra nu af begynde at føre dagbog på NEEM hjemmesiden. Man bør holde øje med udviklingen på NEEMs hjemmeside. Vi arbejder i øjeblikket på flere forskellige scenarier for indflyvning til NEEM, og hvis luftrummet over Nordeuropa ikke klarer op over de næste få dage, så bliver vi tvunget til at ændre planer. Indtil videre er der ingen ændringer.

J.P.Steffensen


   Næste dagbogsblad→