27 July 2010

Grundfjeld!!!

tekst
Den officielle afslutning på boringen af den dybe kerne.

Efter nogle få kørsler uden gennemboring og med totalt nedslidte skær, var vi enige om at boringen var kommet til en afslutning! Vi fejrede det med et glas champagne i borehallen, og alle repræsentanter fra de deltagende nationer holdt en kort tale.

Senere kørte vi alle med snescooter tre kilometer væk fra NEEM lejren, ud til det område hvor der bliver foretaget korte boringer. Her nød vi en frieftermiddag med scones, flødeskum og jordbærsyltetøj.

Aftenen blev en herlig fest i det helt store skrud og kæmpe smil alle steder. Tænk sig – vi har gjort det!!!

CFA holdet nyder en eftermiddag i den friske sne.


Ikke flere boringer og opmålinger.
Slut boredybde opmålt til: 2537.36 m
Behandlet og analyseret: 9.90 m (bag 1645-1662), dybde: 914.10 m

Dagens opgaver:

1. Sidste boring.
2. Arbejdet med den skøre is
  fra brittle zonen.
3. Officielt afsluttet boringen.
4. Boret korte iskerner 2010 S2
  til en dybde af 27 m.
5. Drak te i området hvor der
  bliver foretaget korte
  boringer.
6. Fejret afslutningen af boringen.
7. Udsendt NEEM pressemeddelelsen.

Ad.4 Koordinaterne for borestedet er 77 25.471 N; 51 07.266 W. Denne 3 inch iskerne skal indgå i det svenske Be10 program.

Ad 7. Pressemeddelelsen er blevet sendt ud til alle på NEEM-mailing listen.

Vejret: Sol hele dagen med lave temperature helt ned til -20 °C om natten. Svag vind fra SØ. I løbet af natten havde vi tåge/lavt hængende skyer.


Te party i området, hvor de korte kerner bliver boret. 
 
FL’s Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→

 

 

Topics