Komfort i lejren og udsigt til storm
Trevor og Simon med borehulskameraet. Kameraet er den lille stålcylinder
som hænger i kablet.
Efter en langsom morgen, hvor vi nød hovedbygningens varme, vandet i
vandhanerne, opvaskemaskinen og muligheden for at forette sit ærinde uden
at gå udenfor, gik vi igang. Ali lavede et taljesystem til at hejse låget
på hovedsnesmelteren. Hans Christian og Lou rejste flag på landingsbanen.
Sverrir og J.P. forsøgte at reparere Pistenbullyen. Sarah lavede mad og
arbejdede med mad bestillinger til næste fly. Jeff, Sepp, Theo, Joe og Jay
udgravede snehulelager. Simon, Steff, Jakob og Trevor arbejdede i
borehallen og Matthias arbejdede i CFA laboratoriet.
Vejrudsigten fra Marc de Kaiser er en smule dyster. I morgen eftermiddag kommer en snestorm forbi som vil vare hele tirsdag, og i dag observerede vi en række tegn på at noget er i gære. Skyer kom ind over, vort barometer falder og
temperaturerne blev meget høje for årstiden. Vi har forberedt lejren på en
del fygning.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Observationer med borehulskamera til 177 m dybde en succes.
2. Løftede flagene på forpladsen og udskiftede de dårlige.
3. Arbejdede med madbestillinger til næste fly.
4. Gravede ud i hulen til iskernelager. Den er nu 9 m dyb.
5. Ryddede op i lejren og forberedte os på en snestorm.
6. Pakkede ud i CFA laboratoriet.
7. Lavede et hejseværk til låget på snesmelteren.
8. Fejlfinding på en nedbrudt Pistenbully. Fejlen endnu ikke fundet.
9. Filmaften. Dagens program: Borehuls video om en rejse 177 m ned i
borehullets dybe afgrund.
Ad.1: Borehulsvideoen giver et fantastisk blik ned i de øverste 100 m af
borevæsken. Uldne totter af isspåner sidder på hulvæggen som svampevækst i
en hule. Indimellem dækkes hullet til af isspindelvæv, men kameraet kan
let bryde igennem. Der er også intervaller hvor væsken er helt mælket af
ispartikler, andre gange er væsken klar.
Vejret: Væsentlig ændring idag. Ved middagstid steg temperaturen til -13°C. Mest overskyet. -30°C til -13°C, 5-7 m/s fra SØ. Sigtbarhed: 2 km faldende til 500 m
på grund af tåge. Flere snebyger.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |