Den rigtige Julesne
Fire snapshots af julesneens passage gennem processereringen (venstre til højre): 1) i den horisontale sav, 2) ECM signalet af julesneen, 3) isens visuelle stratigrafi (hvide pletter er luftbobler) og 4) den pakkede kerne klar til at komme i iskassen og blive fragtet ud af lejren.
Denne søndag morgen var noget af den is som gik gennem savene i analysehallen præcis 2009 år gammel. Så vi passerede overgangen fra år 1 e.v.t. (+1) til år 1 f.v.t. (-1) inklusive den sne som faldt juleaften år 1 (der er per definition intet år 0).
Selvom en af iskerneprocessorerne følte at hun kunne svagt kunne skimte konturerne af et kors i bobbel-mønsteret i iskernestratigrafien, så juleisen ikke meget anderledes ud end den omgivende is. Vi bestemte julesneens position ud fra interpolation mellem dybderne af Vesuvudbruddet som blev fundet i går og et stort vulkansk udbrud af ukendt oprindelse som skete i år 52 f.v.t (som blev identificeret i den ikke-destruktive Dielectrical Property måling (DEP), som løber et par dage forud for hovedprocessereingen).
Der var flere forslag til hvordan man best skulle fejre denne særlige begivenhed, bla. spille Bach i analysehallen, dekorere med danske flag (i anledning af fødselsdagen), eller dele en Gammel Dansk i et prøvebæger (dette blev dog afvist af feltlederen).
Hvad vi har udrettet i dag:
- Boret med det lange NEEM-bor. Borernes dybde: 702,40 m
- Processeret iskerne. Dybde: 443,30 m.
- CFA-analyse. Dybde: 134,75 m.
- En vindrose blev sat op mellem skiway og flyforpladsen.
- En dobbeltpit til inspektion af firnens synlige lag blev "gravet" af
Timothy og sneblæseren.
- Den seismiske station blev inspiceret og levelleret.
Ad.1: Borernes rapport for d. 27. juni:
"Lørdag var en kort arbejdsdag og de to skiftehold borede i alt 20,48 m
iskerne og sluttede i 677,46 m dybde. En succesrig "fisketur" i borehullet
tilføjede lidt spænding til det sidste borehold og resulterede i opsamling
af 60 cm "tabt" iskerne samt yderligere 70 cm ny iskerne."
Ad. 3: CFA-laboratoriet havde flere mindre problemer som nu alle er løst. Vejr: For det meste overskyet, temperaturer fra -8°C til -12°C, svag eller ingen vind fra SSØ.
Feltleder, Anders Svensson
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |