En smuk søndag
Anna Storm børster en kernesektion af som en sidste rengøring før sektionen kommer i line scanneren.
Selv om vi begyndte arbejdet sent, kom vi dog fint op i omdrejninger. Den vejrmæssigt smukke dag gik fint. Der blev boret, skåret prøver, analyseret, lavet mad, gjort rent og gravet tunnel.
Hvad vi har lavet i dag:
- Borede med det lange NEEM bor.
- Loggede iskerner. Sidste Bag:741, dybde 407,55 m.
- Opskæring og prøvetagning af iskernen fra 2008 er færdig. Dybde: 106,15 m.
- Arbejde med monteringen af to Picarro’er på taget af CFA laboratoriet.
- Satte mørkelægningsgardiner op over vinduerne på 1.sal i hovedbygningen.
- Udgravningen af køletunnelen er færdig.
- Laboratoriet til studier af isens fysiske egenskaber er taget i brug.
Ad 1: Således så borernes rapport ud i dag:
”Stabil boring. Vi borede 17,65 m i 5 kørsler, borernes dybde: 397,94 m.
Opsummering af ugen:
Efter en sidste justering af pumpen i mandags har boringen været yderst
stabil rest af ugen. En mindre ændring af stigningen til 2,4 mm var dog
nødvendig i onsdags for at opnå en mere stabil borestrøm.”
Vejret: Fint hele dagen. Temp.: -23 °C til -11 °C, 2-5 m/s hovedsagelig fra S.
Sigtbarhed: Ubegrænset.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |