Vi har boret den første iskerne

Vores første iskerne på bordet. Kernen er måneformet, fordi den er boret i overgangen mellem sidste års hul med stor diameter og dette års hul med en mindre diameter..

Udenfor fortsatte roderiet; men senere på dagen løjede vinden lidt af og vi kunne tage blæstens effekter i øjensyn. Nye snedriver er dannet, flere af dem mere end en meter tykke. Det er planen at modtage fly de nærmeste dage. Både på den amerikanske Summit station og hos os på NEEM er vi bagud med flyvningerne på grund af det dårlige vejr i de sidste dage. For at gøre det hele en smule mere kompliceret, står der et Herkulesfly i Kangerlussuaq på donkrafte med skader på landingsstellet. 109th kan muligvis flyve i morgen, men hvis vejret tillader det, vil første prioritet være at flyve til Summit. Det passer os fint for vore landingsbaner trænger i høj grad til en planering efter de sidste dages sne. Vi er i åbningsfasen af vore landingsbaner, hvor vi ønsker landingvægten forøget, så vi kan flyve mere gods ind ad gangen. Derfor er det vigtigt for os at præparere landinsbanerne så godt som muligt, før 109th forøger landing igen. Så snart vinden lægger sig, så snefygningen stopper, vil vi tage ud at planere landingsbanerne. Vi borede den første iskerne i dag. Siden i går er vort korte bor blevet brugt til at rense bunden af hullet ca. 100 m nede. Vi har boret isspåner op fra sidste års boring. Da vi borede igennem isspånerne, begyndte vi at bore i den rigtige is. Det er nu meningen, at det korte bor skal forbore et hul som er langt nok til at det lange bor passer i hullet. Derefter skifter vi til det lange bor.

Hvad vi har lavet i dag:

1. Rensede hullet med Hans Tausen boret.
2. Borede den første iskerne.
3. Foretog snedkerarbejde i borehallen.
4. Forbedrede de elektriske installationer i hovedbygningen.

Vejret: Variabelt fra overskyet til klart, -24°C til -12°C, 5-19 m/s hovedsagelig fra S og SSØ.
Sigtbarhed: 200m til 1 km. Sne og snefygning.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen