8 May 2009

Forberedelserne til næste uges flyvninger begynder

I borehallen. Boretårnet ligger ned. I baggrunden borernes værksted.

I borehallen. Boretårnet ligger ned. I baggrunden borernes værksted.

Lejraktiviteterne begynder så småt at ændre fokus fra konstruktion og installation til forberedelse af næste uges flyvninger. Sverrir og J.P. har planeret landingsbanerne hele dagen. Vi fik bygget endnu en teltygning. Jakob og Hans-Peter har arbejdet med at aktivere boreelektronikken. Da de satte motoren i gang, brød en komponent inden i borets elektronik sammen. Med Steffens hjælp, måtte de skille borets elektroniksektion ad. Trevor er begyndt at afprøve pumper og kar ved borevæskeblandingsstationen. Henrik og Oli har været fuldt beskæftiget som blikkenslager og snedker. Bruno arbejdede på at ændre de elektriske forbindelser på borespånecentrifugen, så den bliver sikker og let at bruge. Hvad vi har lavet i dag:

  1. Afprøvede elektronikken i boret. Strømkonverteren i strømforsyningen til boremotoren var i stykker. Den bliver udskiftet.
  2. Planerede gammel og ny landingsbane.
  3. Rejste en større teltbygning.
  4. Indsatte afløb for nyt toilet.
  5. Lavede en Labview baseret driver til boretårnets kabeltrækmåler.
  6. Monterede nye ledninger og kontakter på centrifugen til borespåner.
  7. Afmonterede hejseværkets motor og opmålte motorens tandhjul. Dette er en forberedelse til monteringen af en ny motor i næste uge
  8. Arbejdede med borevæskeblandingsstationen.
  9. Monterede hylder og arbejdsbænk i borehallen. De sidste huller langs gulvet i hovedbygningen tætnet med PU skum.

Vejret: Mest blå himmel, -33 °C til -22 °C, den koldeste dag i år ved NEEM med gennemsnit på under -26 °C. 5-7 m/s fra ØSØ.
Sigtbarhed til horisonten.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→