19 July 2008

Høj vind stopper lejrens aktiviteter og alle hygger sig med at forberede lørdag aften

Snefygning

Sneen fyger ned i hallerne.

I formiddagstimerne steg vindstyrken fra 20 til 28 knob og før frokost blev alle i firn-gas lejren kaldt hjem fra deres lejr 1.4 km fra NEEM. De kraftige vinde resulterede i en kold og utæt kuppel og vi brugte noget tid på at lappe huller med byggeskum. I laboratoriehallen blev det besluttet at begynde at skære prøver og måle ECM på iskernen fra NEEM pilothullet da der ikke kom så mange kerner i hus fra firn-gas boringerne S2 og S3. Indgangen til borehallen føj til med sne og man måtte ‘svømme’ igennem for at komme ned i hallerne.

Kokkecheferne Trevor og Thomas.

Vi har et par syge folk i lejren – mest sandsynligt fra en fransk indført influenza bragt til lejren i sidste flyperiode. En af dagens kokke – Simon – var sy, men mange frivillige trådte til og vi fik en fremragende tre retters middag: krydrede rejer, marineret lam og pandekager med bær og piskefløde. Tak til Trevor, Thomas og de frivillige!

S2 (Primært de europæiske gasprogrammer)
Ingen gas pumpet idag
Målt og pakket iskerner til bag 42 (dybde: 23.1m)

S3 (Primært de amerikanske gas programmer)
Ingen gas pumpet idag
Ingen iskerner idag.

S1 Hoved NEEM iskerne
Målt og pakket iskernerne fra bag 16(8.80m) til 33(18.15m)

Hvad vi har lavet idag:

  1. Fortsat arbejdet med casing af borehullet
  2. Arbejdet med udvekslingsystemmet af varme fra generatoren til snesmelteren.
  3. Fortsat konstruktionen af det permanente køkken.
  4. Skåret 2.5 cm vandisotopprøver og målt ECM på S2 og S3 iskernerne.
  5. Begrænset firn-gas program pga dårligt vejr.
  6. Traversen har flyttet sig 130 km og overnattede ved waypoint 30. I modsætning til NEM lejren havde de en fin blå himmel.

Ad1: Det lykkedes os ikke at få løbende vand som vi havde håbet på. Varmeudvekslingssystemmet i generatoren skal skiftes til en der virker ved de rigtige temperaturer. Udskiftningen bliver planlagt til søndag efter frokost. Som en nødløsning i blæsevejret – tog alle brusebad i brusekabinen med en kande varmt vand. Toilettet blev åbnet og helt uden for nummer blev det OK at ryge i baderummene.

Vejr: skyer og fygende sne, -7 - 9 C, vind 20-28 knob fra S, visibilitet 100m

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→