Firn-gas programmet er kørt ind og det nye køkken er ved at blive lavet
Den internationale flaglinie
Overfladeboret er nu i gang i firn-gas lejren 1 km fra NEEM lejren. Boret borede på skift i to huller til de dybder som firn-gas grupperne skal bruge til deres målinger. Når de ønskede dybder er nået sænkede firn-gas grupperne deres måleudstyr ned i borehullerne. Iskernerne fra de to huller blev bragt tilbage til laboratoriehallen hvor der blev skåret 2.5 cm vandisotopprøver og der blev målt den elektriske ledningsevne (ECM) langs iskernerne. Hovediskernerne vil blive bragt ud af lejren til NEEM-partnere (Severinghaus og Kiphstuhl har ønsket dem). Borehallen blev forberedt til den kommende casing. I kuppelen blev det midlertidlige køkken taget væk og de permanente køkkenelementer blev placeret. Der er strøm i kuppelen og radiatorvarmen er ved at komme igang. Vi håber på vand i kuppelen på lørdag.
S2 (Primært til de europæiske gasprogrammer)
Gas pumpet i dybderne 10.1m og 14.8m
Iskerner målt og pakket til bag 18 (dybde: 9.90m)
S3 (Primært til de amerikanske gasprogrammer)
Gas pumpet i dybden 19.3m
Iskerner målt og pakket til bag 33(dybde:18.15m)
(S3a: et borehul der blev opgivet i dybden 13.2m da en speedmarker blev tabt i hullet. Denne iskerne er opbevaret i bag 13-24 (7.15-13.20m) og der er taget 2.5 cm vand isotopprøver helt fra overfladen.)
Hvad vi har lavet idag:
- Forberedt borehallen til casing.
- Trukket strømkabler i lejren.
- Begyndt at bygge det permanente køkken
- Tilsluttede radiatorerne i kuppelen.
- Arbejdet på snesmeltesystemmet.
- Lagt elektriske varmekabler og isolering på van dog glycolslanger.
- Sat den internationale flaglinie op
- Skåret 2.5 cm vandisotopprøver og målt ECM på S2 og S3 iskernerne.
- Firn-gas programmet er godt igang. S3 (US) depth: 19.3m, S2 (EU) depth 14.8m
- Traverse forberedelser
Vind: overskyet med let snefald, -16 - 11 C, vind 14 knob fra S, sigtbarhed 0.5 mil
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |