NEEM lejren drukner i gods
Gods på overfladen ved siden af kuplen.
Den anden mission i denne uge var planlagt til i dag. Der var ingen passager med flyet så der var plads til endnu mere gods. I dag var dagen hvor alle vores ønsker blev opfuldt – og lidt dertil! Louise druknede i mad, kuplen blev overfyldt med ting og vi havde dynger alle vegne. Lejren havde travlt med at flytte alt på plads og vi krydsede finger for godt vejr et par dage endnu mens vi får alt på plads.
I kuplen har Henrik placeret den første bruser (uden vand) og taget over indgangsdøren kan bruges til at lagre diverse goder. Henrik, Valerie og Dennis arbejdede på at gøre kuplen tæt med Rockwool på indersiden og byggeskum på ydersiden. Det hjalp meget og temperaturen i kuppelen steg til mellem 12 og 20 C. Hovedgeneratoren blev pakket ud og anbragt på gulvet af en ’Viessman’ isoleret bygning oppe på en af de store tyske slæder. Det var vores vision at have hovedgenertoren i gang lørdag aften. Fræsningen af borehullet sker nu i 2 skift og gik så hurtigt at de blev arbejdsløse kl 17:00. Den sidste fræser vil først komme om fredagen med næste last.
Fræsedybe: 92 m
Fræser 3 diameter: 222 mm
Hvad vi har lavet i dag:
- Blev færdige med at fræse NEEM pilot hullet med fræser 3.
- Modtog skier 72 og arbejdede på at få brændstofpumpesystemmet mellem fly og vores tank til at virke.
- Lagrede frys-ikke gods til gas programmet i kuppelen.
- Pakkede mad ud.
- Pumpede mere brændstof fra GRIT blæren til NEEM tanken.
- Flyttede kasser fra flypalleter til NEEM lejren.
- Tætnede kuplen, placerede brusebadet, forbedrede trappen og lavede tag over indgangsdøren.
Ad 2: Fly-operationen gik igen meget godt. Vi var meget beæret over besøget af Col. German og Col. Basile. Igen tak til besætningen på skier 72 for den fantastiske indsats.
Vejr: blå himmel, -7 to -16 C, vind10 knob fra S, visibilitet ubegrænset.
FL, D. Dahl-Jensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |