Boringen af NEEM pilothullet blev færdigt i dybden 106.16m
Boring af de sidste iskerne i pilothullet.
En god men blæsende dag. Konstruktionen af kuppelen fortsatte og højdepunktet var eftermiddagste på den lige færdiggjort trappe. 8 personer arbejdede på kuppelen i 4 hold: trappe og dør teamet, første sals yderring støtte team, første sals strør teamet og endelig udendørsholdet der i klatreseler skruer de ydre paneler fast. Vi kom langt – men med alle de ’runde’ vinkler tager det bare lang tid. Boreholdet og loggeren nåede til den endelige dybde af NEEM pilothullet. Iskernerne er fine og hvert run har været omkring en meter, i et stykke. Boreholdet er begyndt at finde udstyret frem til at fræse hullet ud til en større diameter.
Boredybde: 106.16 m under 5 Maj 2008 sneoverflade (bag 192, 46 cm)
Daglige iskernelængde: 25.99 m i 27 runs;
Total iskernelængde: 98.88 m
Hvad vi har lavet idag:
- Nåede den endelige dybde af NEEM pilot hullet.
- Arbejdede hårdt på kuppelen.
- Repareret Hartz generator 2 og 3 til boringen.
- BAS radar program
Vejr: blå himmel, -6 to -10 C, vind 12-16 knob fra SSW
FL, D. Dahl-Jensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |