Coronavirus Information på dansk / Information in English

Flyet i dag landede ikke – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2008 > Flyet i dag landede ikke

3 June 2008

Flyet i dag landede ikke

Nummer ?2? flag på landingsbanen

Nummer ”2” flag på landingsbanen. Fra venstre mod højre: Sarah, Sverrir, Bruce, Claus, Blair, Sebastian, Gaël og Bill.

Vejret her til morgen var lige på kanten af, hvad der skal til for at modtage fly. Vi havde nogen vind og lidt fygesne, men det virkede o.k. til at modtage fly. Flyet kom kl 12, men da vores landingsbane ikke endnu er fuldt certificeret, forsøgte piloterne ikke at lande. Vi blev aldeles frustrede, da flyet havde fundamentet til vores hovedbygning ombord, og så længe vi ikke har det, kan vi ikke gå igang med opførelsen.

Vi udførte andre opgaver, og om aftenen lavede vi køkkenet om til systue da vi klippede og syede store 2-taller på 8 flag til landingsbanen med tandtråd. Dette var det sidste som skulle til for at landingsbanen kunne godkendes. Efter endt arbejde tog vi et gruppebillede på landingsbanen som dokumentation.

Hvad vi har lavet idag:

  1. Harvede og fræsede køreveje og forplads.
  2. Sorterede gods og ryddede op i garagen.
  3. Udgravede borehal. Vi måtte stoppe kl 16 på grund af vind og fygesne.
  4. Lavede nummer ”2” flag.
  5. Ventede på flyet som ikke kom.

Vejret: Om morgenen mange skyer. -16 C. 5 m/s vind fra S. 3 km sigtbarhed. Om aftenen: spredte skyer, -17 C, 5 m/s fra S, ubegrænset sigtbarhed.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→