Vi flytter til Hovedgaden og får besøg til eftermiddagskaffe
Middag i det nye kuppeltelt.
I dag holdt vi første store flyttedag. Vi flyttede lejrens hjerte, køkkenet, fra det gamle 3.7 m x 6 m weatherport telt til det nye kuppeltelt med 7.6 m diameter. Da køkkenet blev flyttet, flyttede vi også kommunikationskontoret og strømforsyningen. I dagens løb blev alt flyttet til NEEM lejrens nye Hovedgade. De tre af os som har boet i et almindeligt telt siden ankomsten flyttede ind i Weatherport no.5 på hovedgaden. Nu står det gamle køkkentelt helt alene og forladt i sin snedrive. Vi vil senere flytte det til Hovedgaden no.6.
Det er lørdag, og Sverrir satte et bruserrum op. Det bestod af et lille telt, hvor den badende kunne stå på et liggeunderlag på sneen. Hver især bevæbnet med et gryde med 10 liter varmt vand kunne fire mand få et tiltrængt bad. Folk klædte sig pænt på til lørdag aften i vort nye rummelige køkken.
Sarah lavede god mad, og roste Claus og Hans Christian for det nye køkken.
Hvad vi har lavet idag:
- Flyttede ind i det nye køkken.
- Fået Toyotaen op af sit hul. Den kører fint..Fik en køretur på Hovedgaden.
- Brød den gamle lejr ned og flyttede den, undtagen det gamle køkken som vil blive flyttet senere.
- Modtog Liz Morris og Martin Hignell, Scott Polar, som kom fra nord efter en måneds to-mands traverse over isen.
- Satte brusebad op.
Vejret: Fint: - 16 C, 2 m/s vind fra S. Solskin hele dagen.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |