Så kører det for os
Siden feltkontoret åbnede har de tre field operation managers (FOMer) haft travlt i lagerbygningen, der også kaldes "442". Det første vigtige opgave har været at få vores køretøjer i gang efter vinteren. Vores fungerende bilpark består nu af to pickups, to gaffeltrucks, en lastbil og en snescooter. Vores Toyota Landcruiser har derimod lidt problemer med dæk og batterier. Det sidste køretøj i lagerbygningen er en ny og skinnende Pistenbully bæltekøretøj, der skal flyves ind i NEEM-lejren om et par uger. Inden da skal der monteres en kran på ladet, og hertil skal der bruges nogle lange bolte, som vi mener befinder sig i førerhuset. Vi kan bare ikke komme ind i førerhuset, da nøglerne ligger i de forsinkede fragtkasser, der er på vej fra København.
Istedet bruger vi tiden på at få kontoret gjort klar.
Dagens og gårsdagens opgaver:
- Arbejdede med bilerne
- Fik nummerplade på lastbilen
- Flyttede udstyr fra varehuset ("442") til FOM-kontoret
- Begyndte arbejdet med at få den nye Pistenbully sat på paller
- Arbejdede med hjemmesiden
- Gravede render foran 442 for at undgå oversvømmelse af området
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |