Uge 32

Mandag, 6. august

Afslutningen nærmer sig...

I dag kunne vi krydse flere ting af i vort program.

Målingerne med Kansasradaren blev overstået her til morgen kl 6. Susanne og Claude havde kørt hele natten. Nu bliver radaren pakket sammen, og data bliver kopieret over på flere diske. 

Lars fik fuldført opsætningen af målepæle til isbevægelser i dag. Han kan også begynde at pakke. I forbifarten fik han lige sat et ekstra batteri på en automatisk vejrstation som tilhører vore kolleger i Colorado.

J.P. fik installeret og igangsat en seismisk målestation i andet hul end det planlagte - det nye hul er ca. 500 m vest for lejren. Det planlagte hul var nemlig for tæt på lejren og aktiviteterne herfra giver "jordrystelser".

Maria og Peter fik fuldført deres sneundersøgelser i en udgravning.

Steffen og Simon har boret iskerne til 60 m dybde. De vil fortsætte lidt i morgen.

Sverrir fik lavet en snehule til vore snescootere, så de kan overvintre uden af fyge helt til.

I morgen er store pakkedag. Alt gods som skal med os med fly ud på onsdag, skal stå klar tirsdag aften.

Vejret i dag har været fint; men blæsende. Vinden på 7 - 8 m/s ved -10 C kan mærkes.

Tirsdag, 7. august

Forhåbentlig sidste dag.

Mens alle var travlt optaget af at pakke sammen, borede Steffen og Simon de sidste iskerner. De nåede ned til 80 m før de var nødt til at pakke sammen.

Nu afhænger alt af vejret. I det sidste døgns tid er vi blevet ramt af en noget uventet vejrsituation. Skyer er kommet ind og vinden er drejet om, så den nu går på tværs af landingsbanen. Det er ikke godt. Vi håber, at vinden drejer tilbage og Flyvevejrtjenesten i Kangerlussuaq siger at vi ikke er blevet ramt af noget særligt dramatisk system. Tingene skulle ændre sig i løbet af det næste døgn. Vi krydser fingre for at det sker.

Vejret i dag har været overskyet; men blæsende og varmt. Kun -6 C, en helt anden fornemmelse end i går.

Onsdag, 8. august

Vi sidder fast i snevejr.

Vejret er ikke blevet bedre. Hele dagen har vi siddet i snevejr med søndenvind. Der har været helt overskyet, så flyvning har været helt umulig. Det har sneet en del, ca. 10 cm og det er meget på disse kanter. Det betyder, at landingsbanen nu har et nyt lag sne på sig, så vi må ud at trække landingsbanen igen når snevejret holder op.

Vi har siden i går aftes været helt klar til at tage hjem, så vi har ikke noget at tage os til, undtagen at sidde indenfor i teltet, spise snakke og se film. Indtil videre har vi set fire film. Den sidste film her til aften blev valgt med en vis form for ironi: "Day after Tomorrow". Det har tilsyneladende virket. Her ved 23-tiden er skyerne ved at drive væk og vi kan se blå himmel for første gang i to dage. Hvis snevejret holder helt op, må Sverrir og J.P. ud på landingsbanen i nat og trække den hård igen.

Vejret i dag har været overskyet; men blæsende og varmt. Kun -4 C, og en masse sne.

Torsdag, 9. august

Flyet kommer, men....

Dagen begyndte varm og overskyet; men sigtbarheden var fin. Herkulespiloterne var ivrige efter at få os hentet, for de skal efter
planen hjem til USA fredag. Kl 9.15 startede "Skier 72″ fra Kangerlussuaq på vej mod NEEM lejren. Ombord havde de en repræsentant fra National Science Foundation som er i færd med at kortlægge en transportrute hen over isen fra Thule til den Amerikanske lejr ved Summit. Denne rute går lige forbi NEEM lejren.

I løbet af formiddagen blev vejret bedre og skyerne begyndte at tynde ud; men temperaturerne blev ved med at stige, fra -8 C om morgenen til - 4 C ved middagstid. Kl 13 landede flyet ved lejren. I timerne forinden havde lejren summet af aktivitet. Alt skulle pakkes ned til vinteren. Telte blev pakket sammen. Pallerne med gods blev sat ved siden af af landingsbanen. Folk pakkede sine personlige ejendele og de store køretøjer blev hensat på sneen. Snescooterne blev parkeret i en udgravet snehule. Alle var klar til at tage afsted da flyet landede.

Med på flyet var gods til næste år. To yderligere teltbygninger, sneblæser og en del bambusflag. Vores gods blev lastet og vi var klar til afgang kl 15. På dette tidspunkt var temperaturen -2.5 C. Flyet var frosset fast, og kunne ikke komme løs! Besætningen måtte ud at grave skiene fri fire gange før det lykkedes at få maskinen til at bevæge sig. Derefter fulgte flere forsøg på at lette; men sneen var for tung, og kl 17 måtte man opgive og parkere flyet. Nu var vi 18 mand i lejren. Vi måtte nu pakke alt ud igen, så alle kunne få husly og mad. Samtidig måtte vi ud med "harven" for at udjævne de dybe spor i landingsbanen som flyet havde lavet.

Henuder aften forsvandt de sidste skyer og temperaturen drønede ned. Ved midnatstid var temperaturen -21, og landingsbanen blev hård som granit. Kl 3 gik alle ombord igen til afgang kl 4. Da lejren var pakket sammen,
besluttede vi at sidde i køkkenteltet i varmen og spise, drikke kaffe og se film. Flere gange i løbet af aftenen fik vi besøg af besætningen, som fik noget mad og lidt varme.

Vi fik at vide, at flyet nu kun havde brændstof til eet forsøg, ellers måtte vi vente på et andet fly med brændstof. Da alle var på plads, brølede motorerne og flyet kom ikke ud af stedet. Igen måtte besætningen ud at grave. Imidlertid var isklumperne under skiene så genstridige, at de måtte hugges af med isøkser, og det er sin sag at kravle rundt under et 60 ton Herkulesfly og hugge is væk fra undersiden af skiene i -21 C. Det tog timer, og imens sad mange af os inde i flyet og frøs mere end nogen sinde på hele ekspeditionen. For at sikre, at flyet havde brændstof nok til at holde el- og hydraulikforsyningen kørende mens dette foregik, tankede vi lejrens sidste beholdning af petroleum.

Da de endelig var færdige med at hugge is og rense ski ved 8 tiden, fandt besætningen en brækket bolt ved næseskien. Landingsstellet var havareret.

Vi måtte alle slukøret gå tilbage til lejren og pakke ud igen. Nu blev teltene rejst og folk gik i seng kl 8.

Fredag, 10. august

Kommer vi nu afsted??

Det næste fly med brændstof og reservedele kom kl 22. Vejret var stadig godt til flyvning - heldigvis. Skyfrit, 4 m/s vind langs landingsbanen og -18 C. Atter en gang blev lejren pakket sammen og køretøjerne hensat.

Da det andet fly kom, var vi alle dejligt mætte. Foerst paa aftenen havde navigatøren på det første fly, Maj. Paul Delamagne, fremtryllet et dejligt måltid til alle i køkkenet. Det var en stor fornøjelse.

Det andet fly parkerede ved siden af det første. Nu var der pludseligt travlt i lufthavnen på isen. En slange blev rullet ud mellem flyene til brændstof overførsel. Tre mekanikere hoppede ud og gik igang med at reparere den havarerede ski. Det andet fly havde også gods med. 24 tromler brændstof til lejren, så lejren ikke var helt tørlagt.

Vore to palletter med udstyr og iskerner blev fordelt med een pallet til hver. Efter en time var brændstoffet overført. Besætningen på det andet fly havde rigtigt travlt med at komme væk. Vi fik pludseligt at vide, at nu havde de ikke mere brændstof så de ville flyve straks og flyve til Thulebasen. Nu skulle der træffes hurtige beslutninger: Vore iskerner var på det fly, og da Thulebasen godt nok ikke kunne nægte at de landede der, så var der på Thulebasen slet ikke nogen samarbejdsvillighed med hensyn til at give flyet brændstof så de kunne flyve til Kangerlussuaq. Det var jo weekend.

Steffen og Sverrir pakkede deres ejendele på 5 minutter og skyndte sig over til flyet så de kunne passe på iskernerne under opholdet i Thule. Ingen tid til afsked. Flyet fløj til Thule kl 23, og de havde slet ingen problemer med at komme i luften. Flyet er nu i Thule, og de kan først flyve derfra mandag morgen, når de to tankpassere åbner butikken. Heldigvis har Steffen, Sverrir og iskernerne det godt.

Vores "havarerede" fly var nu repareret og vi fyldte lidt mere brændstof på fra de tromler vi lige havde fået og så fløj vi uden problemer fra NEEM kl 1.35 til Kangerlussuaq hvor vi landede kl. 4 Lørdag morgen.

Endelig ude fra isen.

Lørdag, 11. august

I Kangerlussuaq.

Ved ankomsten gik alle direkte i bad og skiftede tøj. Simon og Susanne tog en kold tyrker. De holdt sig vågne og tog til lufthavnen, hvor de fik billet og fløj direkte til København.

Lars, Peter, Claude, Maria og J.P. brugte dagen på at sortere og gøre gods klar til afsendelse. Om aftenen inviterede vi Jørgen Skafte fra Dansk Polarcenters Polarårs kontor og Mark "Sparky", Ed og Torry fra VECO kontoret på middag i Roklubben. VECO kontoret har ydet en enorm indsats på vore vegne med at koordinere fly og hjælpe os på alle måder.

På vegne af NEEM projektet siger vi tusind tak til VECO Polar Resources for deres helt enestående hjælpsomhed.

VECO folkene har her i weekenden helt andre problemer at slås med. På grund af, at et fly sidder fast i Thule fordi man ikke kunne finde to mand til at fylde brændstof på i weekenden, sidder der nu 19 forskere fast i Kangerlussuaq og venter på at flyve til USA. Alle har skulle ombooke deres billetter i USA. Vores is er i Thule og vi har to mand der. 40 mand fra herkules eskadrillen kommer ikke hjem til deres familier som planlagt. Man tager sig til hovedet over et system som i den grad strider imod al
fornuft!

Men det er vilkårene, og det er lidt ærgerligt her ved slutningen.

Lad os afslutte dagbogen med noget positivt. Hele ekspeditionen lykkedes. Vi har tre iskerner med hjem. Vi har fået kortlagt hele ruten fra NGRIP til NEEM med radar. Vi har fået kortlagt området ved NEEM. Vi har etableret et positionsnetværk langs hele ruten og i området, vi har overflyttet tungt udstyr fra NGRIP til NEEM og vi har anlagt en lille lejr samt en landingsbane ved NEEM. Vi har med andre ord skabt forudsætningerne for, at en ny dyb iskerneboring kan gå i gang i 2008.

I morgen, søndag, rejser Lars, Peter og Maria hjem.

Mandag rejser J.P. og Claude hjem, og Steffen og Sverrir kommer til Kangerlussuaq. Tirsdag rejser Steffen og Sverrir videre til København. 2007 NEEM travers projektet er nu afsluttet.

← Forrige