Uge 31

Mandag, 30. juli

Borested no.2 og smedeværksted.

Det meste af dagen gik med at reparere det brækkede bæltedrev. Smedeværkstedet kom i fuld funktion. Med vinkelsliber blev brudstedet renset, og så skulle der svejses. Vi pakkede svejseudstyret ud - og så passede ledningerne ikke til apparatet.
Steffen vil tage en snak med leverandøren. "Man må hjælpe sig hvor man kan", sagde kællingen, da hun tørrede bordet af med en kattekilling. Det samme skete her. Gevind blev skåret i stikkene på apparatet. Et par bolte blev skruet i, og et stik monteret. Så kunne Sverrir svejse.

Imens stod Toyotaen mutters alene ude på sneen, med en donkraft under det manglende bælte. Når man bruger donkraft på sne, lægger man en krydsfinerplade på sneen og en 10 cm x 10 cm bjælke på krydsfineren.

Kl 16.00 var bæltet repareret og bilen atter tilbage i lejren. Steffen var imponeret over Sverrirs svejsearbejde. Det var lavet med 0.5 mm præcision.

Da bilen var tilbage i lejren, observerede Sverrir, at der også var et brud på et andet bæltedrev. I stedet for at vente på, at uheldet igen skulle ramme os, besluttede vi at reparere på stedet.

Imens reparationen foregik, blev der lavet grillmad i det pragtfulde vejr. Bilen var færdig til aften, og vi sluttede af med et glas vin og "Den lyserøde panter tager hævn".

Hele dagen har der været blå himmel og solskin, ingen vind, temperaturer fra -7 C om dagen til -18 C om aftenen. Hen under aften: Iståge.

Tirsdag, 31. juli

Afsted igen.

Vi vågnede op i en rigtig gang grød: Fuldstændigt overskyet, snevejr, og ingen kontrast. Under disse forhold er alt hvidt, både himlen og jorden, der er ingen horisont, og spor, mærker og snedriver ses slet ikke. Heldigvis var sigtbarheden en kilometers penge, så vi begav os af sted stolende på vore GPS'er.

Vi kørte 11.30 og efterlod Steffen og Simon ved borestedet. De skulle blive for at bore færdig og foretage temperaturmålinger.

Hele dagens kørsel foregik på instrumenter. Det nyttede ikke noget at se ud ad vinduet, medmindre man kørte bagest og kunne se "rumpen" af køretøjet foran som en klat i det hvide ingenting.

Til gengæld var vejret godt for farten. Kl. 20.15 havde vi kørt 60 km, og vi slog lejr.

Temperaturer hele dagen: -6 C.

Vi er nu 325 km fra NGRIP og 40 km fra endestationen NEEM.

Alle hold melder at deres målinger er tilfredsstillende.

Onsdag, 1. august 

Endelig NEEM!

Karavanen satte i gang kl 10.45. Vejret klarede op i løbet af formiddagen, så kørselen gik fint. Vi nåede enden af vores rute kl 17.00. Lars havde dagen i forvejen besøgt NEEM området med GPS, så han vidste hvor isens højderyg ligger. Med Lars som vejviser kørte karavanen de sidste kilometer i et stort U-sving så vi kunne komme frem til den fremtidige NEEM lejr
nord og vest fra i modvind.

Endelig var vi fremme. De to bæltebilschauffører, Sverrir og J.P. gav hinanden hånden. Køretøjerne havde holdt til mosten, og vi har været forskånet for større sammenbrud. Efter vi havde slået lejr holdt vi en lille ceremoni. Lars (tidligere landsholdsspiller i volleyball) tog en
volleyball og sparkede den ud på sneen. Dér, hvor bolden landede, blev udpeget som det fremtidige borested. En meget videnskabelig tilgang til sagen. Vi plantede et flag på stedet og skålede i malt whisky. Derefter gik Lars og J.P. i gang med GPS og teodolit (landmålerinstrument) for at måle den fremtidige landingsbane (lufthavn) op og markere den med flag. De var færdige kl 1.30.

Nu kunne vi begynde at pakke alle ting ud. Hvor vidunderligt at få adgang til alting.

Vejret ved NEEM kl 21: - 7 C, overskyet men god sigt, ingen vind.

Vi er nu 365 km fra NGRIP og er ved endestationen NEEM.

Alle hold melder at deres målinger er tilfredsstillende; men ved 17 tiden blev vi ringet op af Flyveredningstjenesten i Kangerlussuaq. De var trætte af, at Kansas radaren hele tiden udløste satellit-nødkald. De bad os om at slukke, indtil en løsning var fundet.

Torsdag, 2. august

Vi har travlt.

Vi begyndte dagen i panik. Radarens sendetilladelse var udløbet, så nu skulle vi reagere hurtigt. Efter en del forhandlinger med Flyveredningstjenesten og Radiomyndighederne i Grønland via NEEMs chef, Dorthe Dahl-Jensen og Polarårkontoret i Kangerlussuaq, ved Henning Thing fik vi forhandlet en omkonfigurering af radaren på plads. Vi kunne genoptage målingerne - vi drog et lettelsens suk. Disse radarmålinger i området ved NEEM er hele projektets hjørnesten. De vil forhåbentlig vise, at stedet her er det helt rigtige for at finde is fra Eem perioden i en
kommende dyb iskerneboring.

Lars lavede GPS positionsfiler til Maria og Peter samt til Susanne og Claude. De er nu klar til at måle i et kvadratnet omkring borestedet.

Vi fik bygget en weatherport (en teltbygning på 3 m x 6,5 m) på en 1 meter snehøj. Kansasradarens elektronik blev repareret. Peter og Maria fik lavet 72 flag til landingsbanen. Og landingsbanen blev behandlet med et særligt træk som bryder sneoverfladen op og presser sneen sammen, så overfladen bliver hård nok til at bære et herkulesfly.

Vejret ved NEEM: - 11 til - 17 C, blå himmel, vind på 4 m/s fra 185 grader magnetisk. Vinden ligger præcis langs den nye landingsbane, hvilket er optimalt for flyoperationer. Heldigvis anlagde vi ikke landingsbanen i blinde. Sidste år satte vore kolleger fra Colorado (PARCA projektet) en automatisk vejrstation op i nærheden, og takket være den, vidste vi
hvilken vej vinden normalt blæser.

Alle hold melder at deres målinger er tilfredsstillende. Kansas radaren kom dog ikke ud at køre, da de havde travlt med at reparere nogle fejl.

Fredag, 3. august

Fra nomader til fastboende.

I dag flyttede vi ind i vores telt på toppen. En 20 kvadratmeter teltbygning er meget bedre end en 8 kvadratmeter glasfiberkuppel. Vi har nu plads, gaskomfur med ovn, vinduer og adgang til ting uden at vælte noget. Forfatteren til denne dagbog behøver nu ikke længere sidde og
skrive krumbøjet inde på ladet af et køretøj omgivet af medicinkasser, radioudstyr, soveposer og andet. Nu kan han sidde oprejst med fødderne under et rigtigt bord.

Vi har nu anbragt 100 store flag i et bestemt mønster omkring vores snelandingsbane. Banen er blevet præpareret i dag igen. En præparation tager 6-8 timer.

Kansasradaren er blevet repareret og efter nøje koordination med Flyveredningstjenesten blev den tændt. Tilsyneladende virker den nye indstilling. Vi har ikke fået besked om, at vi har udløst alarmer. Kansasradaren har her til aften lavet en serie gode målinger.

Peter og Maria havde tidligere på dagen problemer med computeren til deres radar. Det er nu løst, og de arbejdede ude på isen frem til efter midnat. De er nu færdige med halvdelen af deres målinger ved NEEM.

Indflytningen til vort nye hjem blev fejret med tre år gammel kuller. Islændingen Sverrir ville have fisk, så da vi var ved NGRIP gravede han 3 meter ned til en snehule, hvor han vidste, at der stadig lå nogle pakker frossen islandsk kuller. Steffen og Sverrir tilberedte kulleren med smør, ost, løg og fløde i gasovnen, og det blev en kulinarisk oplevelse. Tre år
ved - 31 grader havde ikke skadet kulleren.

Vejret i dag: -14 C, 5 m/s vind fra SØ, lige ned langs den nye landingsbane, få høje skyer og god sigt.

Lørdag, 4. august 

Mekanikerne får travlt.

Vejret i dag har været ærtesuppe. Et tæt skydække gør det umuligt at se noget som helst på sneoverfladen. Det gør det særligt svært at præparere landingsbanen, for man kan ikke se hvor man har været og hvad man mangler. Sverrir kørte rundt efter GPS. Det var langsomt; men det gik fremad.

Der er mange løse forbindelser på den ene bæltebil, nogle gange kan den ikke komme i bakgear. I dag kunne vi ikke få den i første gear. Mens vi arbejdede på at løse problemet, kom der besked om, at en af Toyotaens bælter igen var brudt sammen, 2,5 km fra lejren. Bilen blev sat op på palletter og transporteret til lejren. Et hovedleje var gået i bæltesættet. Vi har heldigvis reservedele, så i morgen bliver det lavet. Det skal laves snart, da Kansasradaren ikke er færdig med opmålingerne og nu begynder det at knibe med tiden.

Sammenbruddet skete kl 16.00 og det betød, at vores lørdag aften blev udsat. Vi fik middagsmad ved 23 tiden. Flere personer nåede at få et brusebad ude på sneen i vores lille fine brusekabine.

Peter og Maria er færdige med deres radaropmålinger, de er trætte men glade for, at arbejdet er gjort.

Peter og Maria lavede aftensmad: Kylling omrullet med bacon stegt i ovn med pasta og tomatsovs til.

Vejret i dag: -10 C, 2 m/s vind fra SØ, overskyet og ringe sigtbarhed.

Søndag, 5. august

Fin dag.

I modsætning til i går, så var vejret i dag storslået. Solen skinnede, så vi kunne se ting. Det havarerede bælte var repareret kl 17 og Claude og Susanne gik straks i gang med at måle. Målingerne er indtil nu gået fint. De kom forbi lejren kl 23 for at spise og kørte straks videre på en lang nats målinger. De mangler ca 1/3 af det planlagte program.

Landingsbanen er nu færdig præpareret. Banen er flad og hård. Den skal nok kunne bære en Herkules på ski. Den hurtige test på bæreevne er at hoppe på sneen med samlede ben. Holder overfladen til et hop uden at man synker i, så kan sneen bære en Herkules.

Steffen og Simon gik i gang med at bore iskerner. Boringen går fint.

Peter og Maria gravede et hul til snestudier. Både de og Lars og J.P. tager prøver i hullet i morgen. Når prøvetagningen er færdig, placeres et seismometer fra GEUS (Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelse) i hullet. Det skal stå vinteren over og opsamle jordskælv.

NEEM lejren har nu fået en officiel position: 77 grader 55 minutter N, 51 grader 3 minutter V, 2484 m o.h.

Til aften koteletter med kartoffelmos og krydret tomatsovs lavet af Simon.

Vejret i dag: -12 C, 5 m/s vind fra SØ, blå himmel, flot sigt. Det er sådan et vejr vi ønsker til udflyvningen. Landingsbanen bliver hård og glat, og vinden som kommer lige ned langs landingsbanen vil være en god hjælp til at lette.

← Forrige

Næste →