24 June 2007

Uge 25



Onsdag, 20. juni 

Så er det første hold taget med flyet fra Kangerlussuaq ind på indlandsisen, og skulle gerne i skrivende stund være ankommet. Der vil være en del arbejde at lave, da der både skal graves køretøjer frem fra 3-5 meters snedække, og groomes en skiway, til de to fly der efter planen ankommer i morgen.

22:00 L Slutter arbejdet.

15:00 L Forbereder skiwayen til de næste fly. Kommet ind i NGRIP main dome, gennem den øverste lem.

10:00 L Lander ved NGRIP. Meget blød sne. Flyet lukkes ned, og arbejdet med at udgrave køretøjer startes.

8:30 L Flyet letter fra Kangerlussuaq.

Torsdag, 21. juni

21:00 L Generatoren starter. Temperaturen i domen er nu 13 grader.

Stadig snestorm. Vejrmeldingen siger vinden måske vil aftage i morgen tidlig, men kun i 4-6 timer. En forberedelse af skiwayen og et takeoff overvejes.

På grund af vejrforskinkelser, er det ikke muligt at få de to sidste fly ind, med mere mad og reservedele til NGRIP. Derfor besluttes det at alle skal tilbage til Kangerlussuaq, når det bliver muligt. Et nyt forsøg på at komme til NGRIP bliver sandsynligivs foretaget om 3 uger.

16:00 L 30 knob vind, med stød op til 40 knob. Sne, og ingen sigtbarhed. Det er ikke engang muligt at forberede skiwayen. Istedet forsøges at rense ventilationsskaktene ved main dome, for at starte generatoren.

08:45 L Næste forsøg på takeoff fra NGRIP bliver 16:00 L

07:00 L Flyet lukkes ned, og skiwayen forberedes igen.

05:00 L Ét takeoff forsøges, men der er stadig for megen friktion og krydsvind.

Fredag, 22. juni

18:00 L Takeoff udskydes, da der er høje krydsvinde ved summit, og der skal mellemlandes dér for refueling. Venter på at vejret bliver bedre ved summit, og vejrudsigten er lovende. Takeoff forberedes til 04:00 L i morgen.

16:30 L Vindforholdene er meget lovende - 10-12 knob, og alle gør sig klar til at tage afsted.

13:00 L Indtil nu har al kommunikation foregået via iridium telefoner, men BGAN satellit systemet er nu oppe. En kort rapport fra campen:

"Hovedgeneratoren fungerer fint. Den startedes i går kl. 18, og har kørt uden problemer siden. Main dome er komfortabel, med al den el og varme vi har brug for. Skiwayen groomes, og vindretningen er 320 magnetisk, med hastigheder på 12-14 knob. Temperaturen er 10.5 grader. God sigtbarhed og ingen skyer. Folk er ved godt humør, og campen bliver forberedt til at lukkes ned, med mulighed for at starte den op hurtigt ved tilbagekomsten."

12:00 L To timers arbejde til på skiwayen, og så vil den være klar til et nyt forsøg på takeoff.

07:00 L Vejret er blevet lidt bedre, og en ny forberedelse af skiwayen påbegyndes.

Lørdag, 23. juni

10:00 L Alle er kommet tilbage til Kangerlussuaq med skieren. Billeder fra ‘turen til NGRIP' kommer snart.

06:30 L Skier 96 er i luften og på vej til Summit. Se Summit webcam for billeder derfra.

05:00 L Skierens APU er oppe at køre. Forventes at flyve om én time. Forventet ankomst, Summit: 06:45 L. Forventet ankomst Kangerlussuaq: 11:00 L.

04:00 L Alt er fint til takeoff. NGRIP: Temperatur, -13 grader. Vind, 15 knob. SUMMIT: Temperatur, -23 grader. Vind, 7 knob. Campen pakkes ned.

  Næste →