Feltkontoret i Kangerlussuaq er nu åbent – University of Copenhagen

NEEM > Feltdagbøger > Feltdagbogen 2015 > Feltkontoret i Kangerl...

23 April 2015

Feltkontoret i Kangerlussuaq er nu åbent

tekst

Varehuset i Kangerlussuaq, hvor alt feltudstyr bliver pakket og registreret

Mandag d. 20 april ankom første mand til feltkontoret i KISS bygningen i Kangerlussuaq. Hele ugen blev brugt på at få de mest nødvendige forhold i orden.

På kontoret er alt kommet på plads, efter vi har fundet møbler frem, installeret telefoner og etableret internetforbindelsen.

Biler, lastvogn og gaffeltrucken er blevet efterset, vedligeholdt og registreret. Og med køretøjerne i orden, kunne vi transportere den svimlende mængde af kasser og pakker fra København, som gennem den senere tid har hobet sig op i lufthavnens cargo terminal. Og det arbejder vi stadig på at få sorteret og registreret i vores varehus.

Fredag er den store ankomstdag, hvor de fleste feltdeltagere ankommer med Air Greenland fra København eller med Hercules flyet fra USA.

FL Sune O. Rasmussen og J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→