Våde lege
Konkurrencen i isblokkastning er udsat fordi blokkene smelter! Endnu engang har vi plusgrader i NEEM.
Dagen igennem har det været tåget med lidt eller svag vind og varmt. Det var svært at skubbe sne ned i borehallen for at fylde den op, og det samme gjorde sig gældende med at skubbe sne sammen, for at forme en snetop, hvor tømrernes værksted skal flyttes op. Sneen var alt for våd og klistret.
Det var også umuligt at bore en kerne med håndboret, fordi det våde bor frøs fast så snart det blev sat ned i hullet.
Selvom det på sin vis har været dejligt udenfor i dag, håber vi at det snart bliver noget koldere.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Luftprojekt med prøveudtagning
2. Færdiggjort snetoppen, hvor tømrernes værksted skal placeres
3. Forlænget borehulkassen og genopfyldt borehallen med sne
4. Lavet inventarliste og dokumentation
5. Fuldført det japanske projekt med udtagning af sneprøver
Ad.5: En planlagt iskerneboring med håndboret i bunden af hullet, hvor der er udtaget sneprøver, er udsat på grund af for varmt vejr.
Vejret:-12°C til +1°C. Vind 5 m/s fra S til vindstille. Tåge dagen igennem. Temperaturer mandag aften kl. 23: -1°C.
FL, J.P. Steffensen
← Forrige dagbogsblad Næste dagbogsblad→