11 July 2012

Regnvejrsdag

NEEMs vejrstation rapporterer +1.1 °C og regn

Vi vågnede til en helt overskyet dag med regn! Den laveste temperatur kl. 03:00 var +0,3 grader C! Vejrstationen viste en paraply og informerede om 0,2 mm daglig regn!

Vi havde en travl dag med at skille trappen til hallerne ad og gjorde god brug af Pauls klatreevner. Alejandra og Rune var på en meget våd tur i snehullet for at tage yderligere prøver og kunne på det fastgjorte målebånd fra sidste uge observere, at
overfladen var sunket med 5-6 cm pga. sammentrykning og vand.

Vi er utrolig glade over at kunne opleve og følge med i dette ekstreme vejr ved NEEM, og vi glæder os til at se, hvordan isotopsammensætningen af vanddampen indsamlet med PICARRO-instrumentet bliver.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Smeltet prøver til filtrering
2. Luftprojekt med prøveudtagning
3. Indsamlet yderligere 4 smelteprøver
4. Fjernet trappe og gjort den klar til at blive læsset på en stor slæde senere
5. Eftersyn af Flexmobil
6. Lavet rapport over landingsbanens tilstand.

Vejr:
+0.3 °C til +1.1 °C. Vind 12 til 15 knob fra S. Meget overskyet med lav sigtbarhed.

FL, Dorthe Dahl-Jensen

← Forrige dagbogsblad                                               Næste dagbogsblad→

Paul klatrer og fjerner trappen ned til hallerne.