5 June 2012

Al flyvning til og fra NEEM er aflyst

Tyler blæser sne ned på ballonen. Et lille stykke med bart af den næsten tildækkede ballon, ses til højre.

I dag kom det dårlige vejr, og det har været overskyet med sne det meste af tiden. Alle overfladekonturer er forsvundet, og vi er nødt til at være ekstra forsigtige når vi bevæger os rundt, så vi ikke kører eller træder ned i huller i sneen. Det er også blevet varmt, og sneen smelter, så det er besværligt at arbejde de steder, hvor overfladerne ikke er hvide.

De høje temperaturer gør også sneen blød, så vi synker ned i den når vi går – og det gør det ekstra besværligt og hårdt, når vi skal bevæge os langt omkring.

Vi havde ikke nogen flyvning til NEEM i dag på grund af vejret. Vejrudsigten for i morgen lyder heller ikke for godt, så vi har allerede besluttet os for at aflyse LC-130’eren i morgen. Nu satser vi på torsdag...

Hvad vi har lavet i dag:
1.  Samlet gods til transport ud af lejren
2.  Udgravning, hvor ballontesten skal foregå, er næsten fuldført
3.  LC-130’eren og Basler flyvningerne aflyst
4.  Arbejdet i den videnskabelige trench. Målt og skåret korte iskerner
5.  I borehallen fremstillede borerne en ny opsætning til slæberingen
6.  Vedligeholdelsesarbejde på hovedgeneratoren

Ad.2: Et glycolfyldt U-rør blev monteret som trykmåler, og ballonen blev pustet op til 0.075 bar overtryk. Efter denne test, blev trykket sænket til 0.025 bar overtryk, hvorefter vi startede med at fylde sne ovenpå ballonen, ved hjælp af sneblæseren. Påfyldning af sne varede resten af dagen, og blev næsten fuldført. Ballonen holder trykket helt fint.

Vejret: Massivt skydække. Temp. -2,5°C til -8°C, 6 m/s fra S til vindstille. Sigtbarhed: 500m til 5km, sne det meste af dagen i varieret styrke.

FL, J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad 
                                                          Næste dagbogsblad→