18 May 2012

Åbning af lejren går fint fremad

Trevor med resultatet af flere dages arbejde: hovedindgangen til trenchen er nu åben

Dagen startede med at sige farvel til folkene fra GrIT traversen, som startede ud på deres rejse til Thule. To dage har vi nydt de fire travers folks selskab, deres traktor og deres cykler.

Vi satte de to sidste weatherports op, og indtil videre er al sneblæsning og opsætning af weatherports foregået uden uheld, som f.eks. overskæring af elektriske ledninger...
Vejret fortsætter med at være godt, og vi er gået i gang med at arbejde på landingsbanen.

Alle er begyndt at se garvede ud på grund af de mange timers udendørs arbejde i sol og vind. Sepp og Tyler byggede weatherports, Simon og Carsten koncentrerede sig om boret, Sverrir, Lou og J.P. arbejdede med at gøre landingsbanen klar, Trevor afsluttet åbningen af trenchen, Jakob fik NEEM lejrens computer system til at fungere, H.C.  startede på at opsætte stationen, hvor der bliver opsamlet vanddampe, og Sarah tilberedte adskillige dejlige måltider. Alt i alt en dag, hvor der blev udrettet meget.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Tog afsked med den amerikanske GrIT traversen
2. Gjort et område klar til opsætning af den hvide weatherport og lagt gulv
3. Opsat trapper til trenchene
4. Opsat to weatherports til brug for indkvartering (10 x 15 og 10 x 10). Alle
    weatherports er nu sat op, og er senge til en fuldt bemandet lejr.
5. Udjævnet forpladsen til landingsbanen og forberedt udjævning af skiwayen
6. Hoved vandforsyningen og afløbene fungerer nu
7. Fortsat samling af det danske bor
8. Alle flag på skiwayen, lead-in’en, taxivejen og forpladsen er blevet hævet
9. Startet på at opsætte stationen til opsamling af vanddamp

Vejret: Klart. Temp. -16 °C til -25°C, 6 til 1 m/s fra SØ. Sigtbarhed til horisonten.

Den amerikanske traverse forlader NEEM, og fortsætter mod Thule. Den lille røde prik i midten af billedet, er NEEMs hovedbygning

 

 FL, J. P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad                                                                 Næste dagbogsblad→